Hvad hjalp vi med:
- Content Management
- Paid Social
- Google Ads
- Branding
- Logo og identitet
- Visitkort
- Slogan
- Webudvikling
- Designudvikling
Implementering og strategi:
Taxi365 havde allerede kapaciteten, køretøjerne og et dedikeret mandskab – men de ønskede at tage deres forretning til det næste niveau. Målet var en komplet rebranding, ekspansion til D2C-markedet, og en rentabel skalering. De søgte digital dominans og eksekvering fra absolut øverste hylde. Derfor valgte de at indgå et samarbejde med Dvisionmedia, som skulle stå for hele processen.
Branding og identitetsskabelse:
Samarbejdet blev indledt med en række møder, hvor vi dykkede ned i Taxi365’s ønsker til identitet, farvekoder, brand-DNA, tone-of-voice og hvordan de ønskede at blive opfattet på markedet. Vores designteam gik derefter i gang med at udvikle logoer, og efter flere runder med feedback fik vi det endelige design på plads.
Derefter brainstormede vi på slogans, der kunne styrke Taxi365’s position som top-of-mind valg i et stærkt konkurrencepræget marked. Vi skabte et slogan, der differentierede dem og cementerede deres unikke position i branchen.
Med logo, slogan og brandfarver på plads, gik vi videre med designet af visitkort og bildekorationer, som skabte en sammenhængende og genkendelig visuel identitet. Alt dette lagde grundstenen for den digitale eksekvering.
Webudvikling og design:
Vores designteam tog herefter fat på at tegne udkastet til en ny hjemmeside, der både skulle brande Taxi365 som den grønne løsning, som de er, samt fremhæve den personlige og behagelige oplevelse, det er at køre med dem. Da bestyrelsen hos Taxi365 godkendte designet, gik vores udviklingsteam i gang med at skabe en brugervenlig, funktionel og gennemsigtig hjemmeside med klare prisoplysninger.
Med hjemmesiden på plads og kørende, var det tid til at præsentere Taxi365 for markedet og sikre, at de blev kendt og foretrukket af kunderne.
Content Management og Paid Social:
Vi udarbejdede scripts og storyboards til videomateriale, der talte til den brede målgruppe, med fokus på trygheden ved en tur med Taxi365, deres konkurrencedygtige priser, og deres grønne profil. Videomaterialet blev produceret med høj kvalitet og præcision for at sikre, at budskabet blev leveret klart og effektivt.
Da videoerne var færdige, gik vi i gang med at implementere brandingstrategien, som var afgørende for Taxi365’s succes. I et så konkurrencepræget marked som taxi- og transportsektoren er det afgørende at være top-of-mind på en positiv måde. Derfor sørgede vi for, at indholdet blev eksponeret bredt i de primære områder, hvor Taxi365 ønskede at ekspandere.
Google Ads og søgeordsstrategi:
Vi startede med at udføre en dybdegående søgeordsanalyse. Vi fokuserede på søgeord som “taxi + lokation”, “ring til taxi”, “bestil taxi” osv., og vi arbejdede også aktivt med negative søgeord for at undgå irrelevante søgninger. Dette sikrede, at vi kun tiltrak kvalitative leads.
Vores Google Ads-kampagner blev segmenteret effektivt, så de målrettede Fyn og specifikke byer på Fyn, hvor Taxi365 opererer. Vi brugte skræddersyet copywriting til at ramme præcist de pain points, som kunderne oplevede, når de manglede en taxi. Ved hjælp af dynamisk lokalitet sikrede vi, at hver annonce føltes personlig og hyper-relevant for brugeren.
Målrettet kampagneimplementering:
Vi opdelte annoncerne efter hverdag og weekend, da efterspørgslen varierer markant. Derudover blev weekendkampagner yderligere opdelt efter tidspunkt på dagen, for at matche de forskellige behov og pain points, kunderne har på forskellige tidspunkter.